PROFIL
Jeg er født i 1960 i Rinkenæs i Sønderjylland. Født ind i en familie med et kristent fundament forankret i højskolemiljøet og genforeningen i 1920 – via min far. Og landbrugslivet på Køge-egnen via min mor.
Med det i rygsækken er jeg selv vokset op i Dianalund på Vestsjælland, som nabo til Kolonien Filadelfia, dengang et stort epilepsicenter. Her levede jeg et barneliv blandt handicappede børn og voksne, som en naturlig del af mit verdensbillede.
Det kreative har altid fyldt meget i mig udtrykt på forskellige måder gennem tegning, papirklip, collager mm., men især gennem sang og musik.
Da jeg i 2007 for første gang satte en pensel på et lærred, var det derfor som en åbenbaring for mig. Her fandt jeg mit udtryk! Det var som at åbne en dør, der bare havde ventet på, at jeg skulle blive klar. Meget hurtigt, efter en kort famlen i det abstrakte, fandt jeg, at det naturalistiske var mit element.
Den lille sætning med den store læring: Jeg er ansat som assistent på et stort vægmaleri hos min mesterlære Jørn Bie. Er i gang med en specialopgave. At male en stradivarius. Jeg kæmper med at finde de rigtige farvenuancer, at se og forstå det jeg ser. Jørn Bie kommer forbi: ”Ja, det er utroligt så meget gult, der er i sådan en violin” ikke mere.
Den store inspiration fra Svinkløvs skove: I de skove får træerne lov at ligge, som de falder. Mosset vokser hen over alt, bløder op og pakker ind. Pludselig får jeg øje på det væsen, der sidder i moshulen – Eller skovmonsteret der står og puster sig op. Før var det vist bare roden fra en væltet træstamme.
Naturen og især skovens univers trænger sig på i disse år. Sammen med sælsomme fugle og væsener gemt i mosset dukker historier op – umiddelbart muntre, måske endda paradisiske, med ved nærmere eftersyn…
I de seneste værker har væsnerne trukket sig lidt ned under mosset igen og de røde fugle er fløjet. Tilbage er ‘Skoven og lyset’. Vi er stadig væk fra de store stier, gerne inde mellem træerne. Lyset har hovedrollen og falder ned gennem grene og blade fortættet og helt tyst, næsten helt guddommeligt. Det maner til ro i sindet, til at kikke indad – hvis man giver sig god tid, kan man synke helt ind i lyset.
Andre historier har også trængt sig på: “Markante kvinder med noget på hjerte” – mange, mange kvinder kan trækkes frem og burde få den opmærksomhed, de fortjener. Ved at følge sit hjerte følger også altid en pris. Disse kvinder har levet med afsavn for at kunne gå “deres vej”, men de har levet, og deres eksempel har ofte banet vejen for kvinder verden over.
Og så er der hestene, englene og kultegningerne …
Udover mine egne billeder, har jeg i to år været assistent hos maler Jørn Bie, Møn, på hans 56 m2 store vægmaleri ”I begyndelsen var ordet”, som nu hænger på TV2-øst. Der fik jeg specialopgaver, som at male en stradivarius, et udsnit af Delacroix’ ”La libertad”, portræt af Frida Kahlo, Marylin Monroe og kvinde i balance. Se mere på Jørn Bie’s website.